Information om racen
Imargos Chinook (opdrætter: Helena Rehnström, Sverige) og Placido Desnudo La Cabaña (opdrætter: Gitte Alberg Hansen)
Forhistorien for skinnyerne
Skinnyerne optrådte første gang i et laboratorium i Canada i 70´erne.
De blev født som en spontan mutation og det fandt man hurtigt ud af, at det var en større fordel p.g.a. deres manglende pels, da man brugte disse dyr til forsøg.
De isolerede genet for nøgenheden og udnyttede det. Det er det samme gen, man kender fra hunde og katte. Laboratoriet ville ikke af med dyrene så der blev smuglet nogle ud derfra. De første dyr der blev smuglet ud var alle hvide rødøjet skinnyer. Man avlede dem med almindelige marsvin for at lave flere avlsdyr og få en sundere linie.
Sverige har haft dem i landet siden 2002, hvor de importeret dyr fra blandt andet U.S.A. og Canada. Denne race er nået at blive godkendt i Sverige i de efterfølgende år og der har været lagt et stort avlsarbejde i at forbedre racen, som vi kender den i dag.
Behåring på en skinny
En skinny er et næsten hårløst marsvin med en tæt V-formet behåring i hovedet der strækker sig op til øret. De skal have behåring på fødderne op til knæ og albue leddet. De skal som det optimale også have kønsbehåring. Der må ikke forfindes behåring på resten af kroppen.
Bacon Bob von Nutt (opdrætter: Charlotte Petersen)
De fleste skinnyer der har det perfekte v, har som regel også lidt for meget pels i nakken og evt lidt under øjenene. Dette kan dog nemt trimmes væk hvis dyret skal udstilles.
Nogle
har kun meget lidt hår ved snuden og nogle får alt for meget hår på kroppen. En hel del dyr fødes overpelset og mister med tiden denne pels mens andre beholder det og ligner faktiske varulve. Genet for over- eller underbehåring er ikke dominant og det vil sige, at to dyr der har perfekt behårning, kan give for meget eller for lidt behåring og omvendt. Det kan være meget svært at påvirke dette gen i avlen. Der er erfaring for, at de dyr der fødes med overbehåring godt kan miste den, men at den så kommer tilbage igen på et senere tidspunkt. Det er også set, at håret forsvinder og aldrig kommer tilbage igen, så det er svært at forudsige i avlen. Dette skal man være opmærksom på når man tænker på, at avle og udstille disse dyr. Langt fra alle dyr egner sig til udstilling, men kan godt være gode avlsdyr. Udover det kan hormonforstyrrelser (f.eks en graviditet hos hunnerne) gøre at de enten får mere pels eller bliver mere nøgne alt efter hvad de havde før.
Varulven Doris (og hun er ikke engang en af de værste varulve)